Den Danske Publicistklub
National Press Club of Denmark

Forsiden

Møder og
arrangementer

Om klubben

Vort netværk

Publicistprisen

Navnlig navne

Studierejser
   Bruxelles 2002
   Bruxelles 2010
   Færøerne 2010
   Grækenland
   Moskva
   Sicilien
   Taiwan

Anmodning om medlemskab

Kontoret

Bestyrelse m.m.

Love m.v.

Regnskaber

National Press Club of Denmark


NATO's hovedkvarter er ikke et sted, man blot spadserer ind i...

Bruxelles 2010

Af Sidse Ewald

Tirsdag den 5. oktober fløj en fornøjet flok forventningsfulde publicister til Bruxelles for at møde NATO's generalsektretær, Anders Fogh Rasmussen, klimakommissær Connie Hedegaard, danske medlemmer af EU-parlamentet og andre derberoende danskere. Turen var tilrettelagt og ledet af bestyrelsesmedlem Jørn Thulstrup. På ankomstaftenen var der middag på restaurant Vismet i gåafstand fra indkvarteringshotellet: Ibis Hotel Brussels Centre Ste Catherine.

Onsdag morgen kl 8.15 afgang med bus til NATO, hvor gruppen, efter en omhyggelig indtjekning, blev briefet af kyndige NATO folk om NATO Current Political Issues, NATO's new media initiatives (se www.natochannel.tv som er etableret af danske teknikere fra det danske forsvar) , Public Diplomacy Efforts in Afghanistan og som arrangementets højdepunkt et mødemed en veloplagt NATO Secretary General H.E. Anders Fogh Rasmussen, der meget åbent berettede om sine ambitioner med NATO, herunder forberedelsen af NATO mødet i Lissabon den 19 -20. november hvor også Ruslands præsident Dmitri Medvedev har meddelt sin ankomst. Anders Fogh Rasmussen satsede på fem år hos NATO og havde ingen planer om at returnere til Christiansborg. Anders Fogh Rasmussen og hans medarbejdere var meget åbne også i deres svar på de spørgsmål, som gik uden for programpunkterne. Efter klokken 15 forlod bussen NATO og bragte gruppen tilbage til hotellet.

Resten af dagen var på egen boldgade. Mange søgte byens kendte Grand Place og andre se- og høre værdigheder, operaen bl.a.

Torsdag igen afgang kl 8.15 med Metro til Europa-Parlamentet, hvor fungerende chef for EU-Parlamentets informationskontor i Danmark , Henrik Gerner Hansen, tog imod og viste rundt. Møde med Morten Messerschmidt, MEP (Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati), der berettede engageret om sit arbejde og efterfølgende med Britta Thomsen, MEP (Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater) der bl. a.berettede om hvor stor indflydelse hun havde i modsætning til Morten Messesmidt. Hun har bl. a. via sin gruppe stor indflydelse på EU’s sociale projekter.

Efter en frokost med deltagelse af flere parlamentsmedlemmer, Morten Lykkegaard, Jens Rohde, Margrethe Auken, Anna Rosbach Andersen, Britta Thomsen samt korrespondent for DR, Mette Fugl og embedsmænd fra både København og Bruxelles var der afgang til fods til Kommissionen, hvor Connie Hedegaard med vanligt engagement orienterede om sit udfordrende virke og villigt svarede på spørgsmål. Hun afviste at hun ville tilbage på Christiansborg.

Herefter møde med en af kommissionens højtstående embedsmænd, direktør i Europa-kommissionens generalsekretariat, Jens Nymand Christensen, som har ansvar for Better regulations and Institutional Issues, og som berettede en skræmmende historie om de store udfordringer Europa stod overfor.

Herefter tog de velorienterede publicister til lufthavnen og landede planmæssigt i København onsdag aften.


Møde hos klima-kommissær Connie Hedegaard.


Den Danske Publicistklub - Strandvejen 203 - 2900 Hellerup.
Telefon: 33 93 17 89. Fax: 39 62 53 18.
e-mail
Webdesign: Hans-Henrik Landsvig