Vandringen foregår onsdag den 2. maj kl.17 – 19
og vi mødes ved Absalon-statuen på
Højbro Plads.

Der er begrænset plads på 20 personer, og den der kommer først til mølle…
Prisen for turen er kr. 100 incl. 1 øl/vand på Information.
Vi ville selvfølgelig gerne have lagt turen den 4. maj, men Bededags aften er måske ikke så attraktiv som et par dage før.

Tilmelding til klubbens kontor på post@publicist.dk eller på tlf: 3393 1789

Venlig hilsen
Bestyrelsen

Foto Hasse Ferrold

Bestyrelsesmedlem Siegfried Matlok er blevet dekoreret med en Østrigsk orden. Republikken Østrigs gyldne fortjenstmedalje, for sit mangeårige arbejde for Alperepublikken,tildelt af  forbundspræsident Heinz Fischer.
Overrækkelsen blev foretaget af den østrigske ambassadør i Danmark , Daniel Krumholz, ved en middag i ambassadørens bolig på Østerbro.

Læs mere på http://www.nordschleswiger.dk/SEEEMS/19708.asp?artid=43308

Mødet ledes af Mette Terkelsen, kulturredaktør på Berlingske.

Mødet finder sted på Cafescenen i Skindergade 3.

Vi ønsker Christian Jensen hjerteligt velkommen i bestyrelsen og takker Jørn Thulstrup for et stort og godt arbejde.

I repræsentantskabet er indvalgt Sara Schlüter, presseansvarlig i  Mellemfolkeligt Samvirke. Hun har overtaget pladsen fra Anna Vinding, tidligere kommunikationschef hos DSB.

Vi byder Sara hjerteligt velkommen og takker Anna for mange års indsats i arbejdet i repræsentantskabet.

Som chefredaktør for RokokoPosten, der unægtelig er et af Danmarks mindre nyhedsmedier, er det en stor ære at tale til en så distingveret forsamling af mediedanmarks ubestridte overklasse som den, der her i aften er forsamlet.

For selvom RokokoPosten er udkommet siden 1732, er det først indenfor de seneste år, at den bredere offentlighed udenfor elitære mediekredse har opdaget, at vi overhovedet findes.

Det er en fantastisk oplevelse at komme ud til en bred læserskare, som jeg inderligt håber også en dag vil overgå andre ukendte men fortjenstfulde medier – som for eksempel det Mandag Morgen, hvis grundlægger, jeg kan forstå, er en af de nominerede til aftenens hæderkronede pris.

Det, der adskiller RokokoPosten fra de fleste andre medier er, at vi foretrækker at opfinde vore nyheder selv.

Enhver, der har prøvet at vente utålmodigt på en kilde, som aldrig ringer tilbage som lovet, eller ikke siger det, som man ved, de i virkeligheden mener, ved hvor enerverende, den oplevelse kan være.

På samme måde har de fleste før eller senere skåret tænder over hvor frustrerende, det er, når virkeligheden spænder ben for den helt rigtige vinkling af en historie.

Alle de problemer har vi på RokokoPosten fuldstændig elimineret. Vi opfinder samvittighedsfuldt samtlige kilder, citater og historier helt fra bunden.

Derfor, kan vi daglige fortælle nyheder som ’Danmarksmesterskaberne i offergørelse præget af brok’, ’Mogens Camre topper liste over Halloween-udklædninger’ og ’Liberal Alliance kræver frit valg mellem højre- og venstrekørsel’.

Historier, der aldrig ville være blevet til noget, hvis vi havde været underlagt smålige hensyn til god presseskik, injurielovgivning eller ombudsmænd.

Og mens enkelte medier måske stadig hænger fast i oplagstal og annoncekroner, kan jeg fortælle, at den nye kapital i mediebranchen ikke er penge, men derimod – selvfølgelig – Likes på Facebook (for de ældre i forsamlingen kan jeg fortælle, at Facebook er en slags udvidet Tekst-TV, som man selv kan skrive på indlæg på). Og på den front er RokokoPosten for øjeblikket Danmarks fjerdestørste mediehus. Kun overgået af Ekstra Bladet, Politiken og BT. Desuden har vi den fordel, at vi er vant til at drive mediehus uden nogen indtægter, hvilket resten af branchen stadig – med varierende held – er ved at indstille sig på.

Men trods al denne overvældende succes, må jeg alligevel indrømme, at det er noget angstprovokerende, at stå her foran så mange folk, som jeg er vokset op med.
Altså, ikke sådan i familiær eller geografisk forstand, forstås – men alligevel.

I lighed med Publicistprisen selv, er jeg årgang 1979, og engang i de tidlige halvfemsere blev jeg avisbud for Bladkompagniet. I Aarhus stod de for al udbringning af Politiken, Børsen og Berlingske Tidende – samt et foreningsblad kaldet Aktuelt, der vistnok var en måde, hvorpå fagforeninger kunne komme af med nogen af deres alt for mange penge på.

Et projekt, der – så vidt jeg husker – lykkedes over al forventning.

Bladkompagniet var en slags publicistisk opsamlingstjeneste, der varetog leveringen af aviser til de meget få aarhusianske abonnenter, som af uforståelige og ganske naturstridige grunde ikke holdt Jyllands-Posten eller Aarhus Stiftstidende.

Min rute lå i det nordligste Aarhus, hvor jeg kan afsløre, at der ikke var mange Berlingske-abonnenter. Til gengæld leverede jeg – på en ganske forvarslende og symbolsk måde – aviser til Journalisthøjskolen hver morgen.

Det var et glimrende job – ikke mindst fordi man fik friaviser. Og jeg pløjede mig trolig igennem dem alle (undtagen Børsen, selvfølgelig) og fik indsigt i en stor og interessant verden af dygtige journalister, opininsdannere og skarpe skribenter, hvoraf jeg kan se mere end en enkelt her i aften, og som alle har været med til at give mig drømmen om en dag at blive journalist.

Nogenlunde samtidig opdagede jeg det fantastiske – og kun meget, meget lidt venstredrejede – radioprogram Orientering, hvor folk som Ole Sippel, Lars Møller-Rasmussen, Niels Lindvig og mange andre flere bibragte (og stadig bibringer) opfattelsen af at radiojournalistik kunne være andet og mere end historier om ildebrande, sportsresultater og katte i træer, men også gå i dybden og være præget af viden, globalt udsyn og analyse.

Uden journalister som dem, ville jeg og mange andre, aldrig nogensinde have fået et kvalificeret grundlag, at være uenig med dem på.

Uden den generation af journalister, tror jeg, at mange af os, der nu kommer ud af både universiteter og journalisthøjskole i disse år, ville have manglet både forbilleder og nogen at definere os selv i forhold til.

Men desværre må jeg også bruge denne ellers så festlige anledning til at dryppe en smule malurt i bægeret. For som repræsentant for en fiktivt funderet publikation, ser jeg mig dog nødsaget til at appellere til en vis selvjustits blandt de medier, som ellers traditionelt har orienteret sig mod virkelige nyheder.

I må forstå, at jeg redigerer en avis, der lever af absurde nyheder. Jeg har tidligere nævnt eksempler på vore historier, og kan da også – i aftenens anledning fortælle – at vi havde historien om, at der ikke kom nogen samtalebog mellem Johannes Møllehave og to betjente. Derfor vil verden desværre gå glip af ’Berusende ord’ eller ’Læsehest med håndledsstrips’.

Altså, kort sagt: vi bruger lang tid på at udtænke vanvittige historier og forfatte åbenlyst absurde rubrikker. Og selvom der ikke er nogen tvivl om, at mediebranchen er i krise, er det grundlæggende usportsligt at se hvordan andre medier forsøger at trænge ind på RokokoPostens domæne.

Og det er hvad, der sker for øjeblikket.

En ting er, at man kan se overskrifter som ’Gordon Ramsays pornodublet løjet ædt af grævling’ i EB eller ’Mød Obamas transvestit-barnepige’ i BT.

Men hvad der er langt værre er, at så mange af de ellers så traditionelt lødige medier nu opfinder historier, der stjæler fokus fra virkelige nyheder.

For kan vi virkelig være tjent med, at etablerede medier – tydeligvis ud af den blå luft – opfinder nyheder som ’Nu skal kvinderne i Københeavn tisse stående’, som jeg så her til morgen?

Eller historier om priser på rygekabiner og statsministres hæve-sænkeborde? For slet ikke at nævne hele debatten om betalingsringen, som jeg også har en mistanke om, er udtænkt af nævenyttige humorister i dagspressen.

Jeg har al mulig respekt for journalister, der gerne vil underholde læserne, men jeg må bede om forståelse for, at vi faktisk er nogen, der har det som profession at levere fiktive nyheder.

Og hvis alle skal opfinde deres egne absurde petitessenyheder, hvem skal så egentlig dække den økonomiske krise, revolutionen i Syrien eller Putins genovertagelse af magten?

Det synes jeg godt lige, at man kan tænke lidt over.

Derudover mener jeg også – rent professionelt – at det standarden simpelthen er for ringe, når de etablerede medier kaster sig over fiktive nyheder.

Der er vel ingen i Danmark, der forestiller sig at et regeringsparti i ramme alvor, ville kaste sig over udformningen af offentlige urinaler i Danmark. Og da slet ikke med et så absurd navn som et ’missoir’, hvor man uværgeligt undrer sig over hvad kvinder egentlig udsondrer, når nu mændenes tilsvarende urinal hedder et pissoir.

Efter således forhåbentlig at have manet til både undren og eftertanke, vil jeg afslutte dette lille korrespondentindslag fra de fiktive nyheders land.

Mange tak for invitationen til at tale her i aften og tak for jeres opmærksomhed.

Johannes Møllehave, 75 år, har i mere end fire årtier været og er stadig en meget produktiv forfatter ved siden af sin tidligere embede som præst. I aften modtager han sammen med publicistprisen 2012 25.000 kr. sponseret af Bikubenfonden.

Møllehaves forfatterskab er præget af sans for både humor og alvor. Han har skrevet bøger, bibelske gendigtninger, været en enestående litteraturformidler ved litteraturbeskrivelser med særlig vægt på så vidt forskellige forfattere som H.C. Andersen, Søren Kierkegaard, Shakespeare og Storm P.

Han har lavet oversættelser, skrevet viser og revytekster til radio og TV. Desuden har han været boganmelder og skrevet kommentarer i dagspressen igennem mange år, samt været en flittigt brugt foredragsholder.

I fundatsen for prisen står der: ”Publicistprisen gives til en eller flere nulevende publicister for en mangeårig, fremragende indsats” og med sin livslange publicistiske produktion lever årets prismodtager helt op til fundatsens ord.

Professor ved CBS Anker Brink Lund motiverede prismodtageren, der fik overrakt prisen ved en festlighed i Berling-salen i Det Berlingske Hus tirsdag den 6. marts kl. 20.

Publicistklubbens medlemmer indstiller kandidater til Publicistprisen, hvoraf en komité udvælger tre til nominering. De tre nominerede i år var: Johannes Møllehave, Erik Rasmussen (udgiver af Mandag Morgen), Erik Valeur (journalist og forfatter).

Læs mere om Publicistprisen her.

• Erik Rasmussen, udgiveren af Mandag Morgen
• Johannes Møllehave, præst, forfatter, skribent
• Erik Valeur, journalist, forfatter

Hvem prismodtageren bliver, afsløres ved prisoverrækkelsen den 6. marts kl. 20 i Det Berlingske Hus.

Læs mere om Publicistprisen 2012 her.

Foto: Niels Wamberg

Professor David Favrholdt har beskæftiget sig med Kina siden 1960’erne. Hans tilgang er videnskab, sprog og filosofi. Han har besøgt Kina mange gange, har undervist kinesere her i landet og samarbejdet med kinesiske fysikere og filosoffer. Gennem årene har han opbygget et personligt netværk, der gør, at han i dag i en ny bog om kinesiske forhold – hans anden bog om Kina – som snart udkommer, beretter om forhold i Kina, som enten ikke kommer i de internationale og danske medier, eller som er fordrejet i de gængse fremstillinger.

Publicistklubbens medlemmer var de første, der hørte om noget af det, vi ikke ved eller ikke forstår om Kina ved et meget velbesøgt og interessant foredrag om kinesiske forhold set indefra, som er helt anderledes end det vi læser om. Kultur- og menneskeopfattelse, som er så langt fra det vestlige syn.

Kinesernes venden tilbage til Konfutsianismen og foragt for maoismen, en maoisme, som ikke findes mere. David Favrholdt talte bl. a. om det kinesiske kvindesyn, som ikke bygger på moral og skyld, som vores kristne grundholdning gør, om omgangsformer i Kina, som kan være nyttige for vestlige forretningsfolk at kende, politiske forhold ti, sprog og indre politiske forhold og stridigheder.

Som dokumentarjournalist i bl.a. DR har Rugaard skaffet offentligheden indsigt i, hvad der foregår bag de til tider meget lukkede døre, hvor der træffes afgørende beslutninger om samfundet og brugens af dets ressourcer. Det har både drejet sig om beslutninger i regeringskontorer, offentlige styrelser og institutioner.

Lars Rugaard har altid været god til og indstillet på at samarbejde. De fleste af hans mange afsløringer er derfor gennemført og offentliggjort i samarbejde med kolleger. I flæng kan nævnes Jesper Tynell, Eva Suszkiewicz, Christian Nordkap, Ingelise Larsen, Jette Hvidtfeldt og i særdeleshed Erik Valeur, som Rugaard har haft et tæt samarbejde med i mange år. Men da det ikke er muligt at indstille alle disse personer, er det Lars Rugaard, der indstilles.

Eksemplerne på Lars Rugaards indsats er mange. Nedenstående udsnit er valgt for at vise hans bredde:

Flemming Rose
Flemming, der har læst litteratur og russisk på KU, har arbejdet for Berlingske som korrespondent i Moskva fra 1990 til 96. Fra 1996 til 99 i Washington. Fra 1999 til 2004 igen korrespondent i Moskva, nu for JP. Fra 2004 til 2010 Kulturredaktør på JP og fra 2010 – Udlandsredaktør samme sted. Han har for New York Times og JP interviewet Francis Fukuyama, Bill Kristol, Richard Perle og Bernhard Lewis. Rose har skrevet tre bøger: Katastrofen der udeblev (1998) – Amerikanske stemmer (2006) og Tavshedens Tyranni (2010) og oversat en række russiske bøger til dansk.

Hans indsats for ytringsfriheden – med livet som indsats – er en del af den platform som demokratibevægelserne i Mellemøsten og andre steder nu udvikler sig på.

Bjørn Lomborg
Bjørn, cand. scient. pol. Århus Universitet. ph.d. i Statskundskab, KU. Adjungeret professor CBS. Leder af Copenhagen Consensus Center fra 2006. Har skrevet en række bøger: Verdens sandetilstand 1998, The Skeptical Environmentalist, Cambridge University Press 2001, Global Crisis, Global Solutions, red. 2004, Cool it, 2007. Smart Solutions to Climate Change. 2010. Har produceret film. Udnævnt til Young Global Leader af World Economic Forum 2005. Modtaget en række udenlandske udnævnelser, herunder til en af de mest indflydelsesrige personer i verden af Time Magazine 2004, som foreslår at kalde ham: The Martin Luther of the environmental movement.

På det globale plan har BL gjort en markant indsats for at balancere debatten om de energi og klimamæssige udfordringer verden står overfor. Han har i en årrække været den der har udfordret bekymringsindustrien og de mange virksomheder, organisationer og politikere der, støttet af medierne, lever af frygten.

I det hjemlige er der gjort meget for at klemme luften ud af BL – i 2002 blev han indklaget for ”Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) – men efter en anke til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling de facto frikendt. I 2011 stoppede regeringen bevillingen til hans institut. Information har den 26. januar 2012 en historie om at Helle Torning ifølge Lomborg skulle have sagt, at hun tror på ham, men politisk set har mere ud af at kritisere ham. Statsministeren afviser fuldstændig og har ikke yderligere kommentarer.

Jeg har drøftet Lomborgs sag med Professor David Favrholdt, som har skrevet en bog: Farlige tanker – forskning under hammeren, Husets Forlag, 2005, hvor han forsvarer BL og kritiserer UVVU. Favrholdt støtter min indstilling af Flemming Rose og Bjørn Lomborg til Publicistprisen.

Jørn Thulstrup 31.01.201