|
Den Danske Publicistklub National Press Club of Denmark |
![]() |
|
Forsiden
Studierejser National Press Club of Denmark
|
Studierejser
I marts 2004 besøgte vi Taiwan, hvor var er valg. Turen tilgodeså både aktive journalister, der berettede om det spændende valg, og de, der også ønskede at få en oplevelse ud over det sædvanlige.
Senere på året gik turen til Moskva, til et tæt pakket og professionelt program.
I maj 2003 var vi i Grækenland for at følge det græske EU-formandskabs arbejde og se, hvordan det går med forberedelserne til de olympiske lege i 2004. Vi besøgte også Delfi og Kap Sunion og havde spændende møder med græske politikere, økonomer og journalister.
I november 2002 var vi i Bruxelles for at studere EU og NATO. Deltagerne havde et spændende to dages program, dels i Europa-Parlamentet sammen med danske medlemmer, dels i EU-kommissionen. Der var middag den første aften i selskab med EU-kommissær Poul Nielsons kabinetschef, Claus Haugaard Sørensen. Han fortalte om samarbejdet mellem pressen og kommissionen. Næste dag møde med Per Haugaard, medlem af kommissionens talsmandstjeneste vedrørende erhvervspolitik, og med ambassadør Claus Grube, den stedfortrædende faste repræsentant. Efter frokost med kommunikationsdirektør Niels Jørgen Thøgersen fortsatte gruppen til NATOs hovedkvarter til møde med generalsekretær George Robertson og medlemmer af den danske repræsentation ved NATO. For medlemmer kostede denne tur kun 2.290 kroner (300 kroner ekstra for enkeltværelse).
I september 2002 var vi på Cypern for at tage det måske mest spændende ansøgerland til EU i øjesyn. Vi fik lejlighed til at mødes med såvel den cypriotiske præsident Glavkos Klerides og udenrigsminister Ioannis Cassoulides som med fire cypriotiske journalister fra de førende medier med det lokale journalistforbunds formand i spidsen. Besøget omfattede også en tur til Famagusta, hvor vi mødtes med viceborgmesteren og et medlem af byrådet. Samtidig nåede gruppen at se Paphos og Trodosbjergene og smage på det salte Middelhav og på det fremragende græsk-cypriotiske køkken
Der er tradition for, at klubben en gang om året (undertiden to) arrangerer lignende studieture til spændende lande og steder. Siden 1996 har medlemmer kunnet deltage i rejser til det første præsidentvalg på Taiwan (vi var der også ved det næste valg i år 2000), en uges sejltur langs Grønlands vestkyst med besøg i en række byer, en 10-dages tur til Ukraine med besøg i Kiev og Odessa, en uges besøg på Sicilien for to år siden og ligeledes en uges besøg i EU-ansøgerlandet Slovenien kort før dronning Margrethe kom på statsbesøg.
|